Lillys Danmarkshistorie: Uddrag af kapitel 4

Omkring århundredeskiftet kunne Karen Marie se annonceret i Kolding Folkeblad, at der “om Gud vil, holdes møde for hans børn i Missionshuset”. Missionsfolkenes hyppige brug af denne vending er bare et af mange forhold, der minder om nutidens fundamentalistiske udgaver af islam i Mellemøsten, hvor et besværgende — Insh’Allah — om Gud vil — bliver hægtet i enden på hver anden sætning. Også den strenge seksualmoral, kønsrollernes skarpe afgrænsning og afskyen over for alkohol og spil ligner til forveksling — kombineret med en flittig brug af voldsomt store ord som Guds børn og Satans yngel, Himlens salighed og Helvedes pinsler foruden synd, kamp og frelse.

En af hovedpersonerne i kampen for Guds sag i Vorbasse-Hejnsvig var Peter Viggo Martin Vilhelm Tage Jensen, der 25 år gammel og som nyudklækket teolog blev sognets præst i 1890. På det tidspunkt var flokken af missionsfolk lille, men Tage Jensen — som han herefter forkortes til — satte sin ungdommelige energi ind på at bekæmpe djævelen og redde sjæle for Herrens sag.

Opgaven var ikke let. Brændevin var hverdagsdrik, bryllupper blev fejret i dagevis, og til begravelser blev der grundigt drukket gravøl. Mændene holdt af et slag kort, de unge kunne lide at danse, og antallet af gravide brude og uægte børn var som i resten af landet højt.

Allerede i løbet af den første måned, Tage Jensen boede i Vorbasse, meldte han sin genbo, mølleren, til sognerådet for at have holdt danseaften for ungdommen. Senere på året beklagede han i et brev til sognerådet, at der blev afholdt dans “på én af folkekirkens store festdage, Allehelgensdag, og på så fræk og hensynsløs måde, at man end ikke i præstegården kan undgå at høre de vilde og dyriske brøl, som den slags forlystelser plejer at føre med sig.”

Den unge pastor Jensen blev ikke mindre bestyrtet over, hvad der foregik på det årlige Vorbasse. Hver eneste gård i byen holdt beværtning under markedsdagene. Selv degnen, der også var skolelærer, benyttede skolen til sit alkoholiske udsalg. Pastor Tage Jensens forsøg på at kalde sin sjæleflok til orden mislykkedes — ingen havde lyst til at give afkald på de betydelige indtægter fra markedsbeværtningerne, som de havde haft tilladelse til at drive gennem generationer.

Drikkeriet var dog ikke det værste, set med præstens øjne. Nogle af de udenbys værtshusholdere, som opslog telte på markedspladsen, havde servitricer, der tjente penge på at sælge sig selv. Flere teltholdere indrettede små aflukker til samme formål — og uden tvivl har de krævet en pæn afgift af kvinderne for at benytte dem.

Andre kvinder klarede deres forretninger i præstens plantage. Den trafik var på forhånd kommet præsten for øre, så Tage Jensen betalte en mand for at holde de utugtige borte derfra under markedsdagene.

Men ak — da præsten sent på aftenen tjekkede scenen, viste det sig, at opsynsmanden ikke alene havde drukket sig beruset, han havde også taget sig betalt for at anvise parrene de mørkeste og mest uforstyrrede pladser mellem træerne.

Uddrag af Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års Danmarkshistorie som en familiekrønike, hvor vi følger kvinderne på familiealbummets gul-brune billeder og hører deres fantastiske historie.

Indledning
Vorbasse-Hejnsvigs moralister
Damerne organiserer sig
Alle artikler føres
Sange fra land og by
Alliancen mellem staten og husmødrene
Ulykkelige omstændigheder
Solnedgang i gult, turkis og rødt
I løbealderen
Skolekjolens tid
Gamle mandefag bliver nye kvindefag