Pia Fris Laneth er prisbelønnet forfatter, journalist og fortæller.
Pia Fris Laneths første bog er bestselleren Lillys Danmarkshistorie, som hun modtog både LO’s kulturpris og KRAKA–prisen for.
Folketeatret dramatiserede denne slægtshistorie, og teaterstykket Lillys Danmarkshistorie turnerede for fulde teatersale landet over i 2015 og 2016.

Hendes seneste bog, 1915 – da kvinder og tyende blev borgere blev overdrysset med anmelderstjerner, vandt Weekendavisens litteraturpris og fik Statens Kunstråds præmiering for årets bedste udgivelse.
Også Pias andre bøger, Respekt, Moderskab og Mødrehjælp og den dokumentariske tv–serie Danske modstandskvinder har høstet fremragende anmeldelser.
Udover at være en anerkendt forfatter er Pia en værdsat foredragsholder, der leverer sine fortællinger på en nærværende og medrivende måde.
Når Pia ikke selv har ordet, har hun ofte fungeret som en særdeles kyndig og værdsat ordstyrer, både i større forsamlinger og til mindre debatmøder, workshops osv.
Arbejde og uddannelse
Pia Fris Laneth er uddannet cand. adm. pol. (politolog) fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Hun har arbejdet som journalist og redaktør siden 1978, blandt andet i Danmarks Radio og på Dagbladet Information.
Siden 2009 : Selvstændig forfatter, foredragsholder, filminstruktør
Priser og udmærkelser
Miss Young International 1973 i Tokyo
LO’s store kulturpris 2007 for Lillys Danmarkshistorie
KRAKA–prisen 2007 for Lillys Danmarkshistorie
Optaget i Kvindernes Blå Bog 2008/2009
Indstillet til Cavling–prisen 2012 for Danske Modstandskvinder, dokumentarserie
Sundhedskartellets ligestillingspris 2014
Nomineret til Cavling–public-service-pris 2015 for sine bøger og rolle som debattør
Vinder af Weekendavisens litteraturpris 2015
Statens Kunstfond præmierede 1915 – da kvinder og tyende blev borgere som en af de fem bedste udgivelser i 2015
1915-bogen blev også nomineret til prisen ’Årets historiske bog’ og vandt en flot 2. plads med 29 procent af stemmerne
Statens Kunstfonds arbejdslegater i 2007, 2010, 2014, 2015, 2016
Tillidshverv
Tillidsrepræsentant for journalisterne på Information 1996-2000
Medarbejdervalgt bestyrelsesrepræsentant på Information 2000-2007
Medlem af bestyrelsen for Kvindehjemmet på Jagtvej siden 2006
Medlem af Kvinderådets ligelønsobservatørkorps siden 2009
Medlem af bestyrelsen for Teaterselskabet Paradox Intertainment siden 2012
Medlem af bestyrelsen for Grundejerforeningen Kalvehave Færgegård siden 2013
Materialet på hjemmesiden er © Pia Fris Laneth med mindre andet er anført.