Lillys Danmarkshistorie: Uddrag af kapitel 30

Mine veninder og jeg hørte til klassens kvikke hoveder, vi følte os stærke på en vild måde, drømte om at købe et folkevognsrugbrød, male det gult med røde blomster og køre til Indien. Et par stykker af os fik lov til at tage på cykeltur i Nordsjælland og bo på vandrerhjem. Jeg kom absolut kun af sted, fordi min fars minder om sin egen ungdoms cykel- og vandreture trumfede min mors nervøsitet. Det var første gang, jeg mærkede kønnet stramme. Tidligere havde jeg ikke haft grund til at overveje, om mænd havde flere muligheder end kvinder. Jeg havde ingen brødre og ingen fætre at sammenligne mig med. Jeg vidste ikke, at drenge havde større bevægelsesfrihed i samfundet end piger.

Derfor fik jeg et chok, da det gik op for mig, at kvinder ikke kunne blive astronauter. Det skete i 1969, da amerikanerne plantede Stars and Stripes på månen. Vi så det på sort-hvidt fjernsyn, og det var et eventyr helt i forlængelse af mine yndlingsbøger: Ivanhoe, De Tre Musketerer og En verdensomsejling under havet. Dagen efter forførte vi geografilæreren til at tale om månerejser i stedet for at høre os i lektierne. Med en tolvårigs undren spurgte jeg ham: “Hvorfor er der ingen kvindelige astronauter?” Så lagde han cerutten i tavlens kridtrende, rømmede sig og sagde med alvor i stemmen: “Det er, fordi kvinder har menstruation.”

Bang.

Mere end tredive år senere kan jeg stadig mærke skammen stige op i kroppen. Med en enkelt sætning satte han, min beundrede lærer, mig uden for den store spændende verden sammen med alle de andre piger, vores mødre, tanter og lærerinder. Jeg hævnede mig ved at glemme hans navn, men har ofte sendt ham en knytnæve i tankerne — som da jeg løb et maraton i 1986 med menstruation. Senere har jeg brugt ham som argument ved redaktionsbordet på dagbladet Information, når en mandlig kollega — og det sker såmænd jævnligt — hævder, at verden ikke bliver bedre, fordi der er kommet en kvindelig nationalbankdirektør, en kvindelig økonomiminister eller kvinder på andre magtfulde poster i samfundet. “De fører jo samme politik som mænd,” lyder argumentet.

Ja vist. Men derfor er verden nu alligevel blevet bedre for tolvårs piger, som i dag har udkig til voksne kvinder, der har rokket alvorligt ved antagelserne om, hvilke grænser biologien sætter for kvinders livsudfoldelse.

For nylig fandt jeg ud af, at russerne allerede i sommeren 1963 sendte den første kvindelige astronaut, Valentina Teresjokova, op med en Soyez-raket — bare to år efter Juri Gagarin som det første menneske rejste ud i rummet. Men denne kvindelige pioner havde min geografilærer glemt, da amerikanerne seks år senere satte fodspor på månens overflade, og jeg undrede mig over, at alle astronauter var mænd.

Uddrag af Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års Danmarkshistorie som en familiekrønike, hvor vi følger kvinderne på familiealbummets gul-brune billeder og hører deres fantastiske historie.

Indledning
Vorbasse-Hejnsvigs moralister
Damerne organiserer sig
Alle artikler føres
Sange fra land og by
Alliancen mellem staten og husmødrene
Ulykkelige omstændigheder
Solnedgang i gult, turkis og rødt
I løbealderen
Skolekjolens tid
Gamle mandefag bliver nye kvindefag