FOREDRAG – Moderskab og mødrehjælp, om moral og dobbeltmoral
I begyndelsen af 1900-tallet blev der i dagligt fundet lig af spædbørn, dræbt af deres fortvivlede mødre. Mange enlige mødre satte deres spædbørn i pleje – og med god grund blev plejemødrene kaldt englemagere, dødeligheden var nemlig ufattelig høj blandt plejebørn. Private organisationer byggede rekreationshjem til højgravide og nybagte mødre og hjalp på anden vis fattige mødre for at give dem et alternativ til at forlade deres børn eller slå dem ihjel. Langt op i århundredet blev masser af ugifte mødres børn sat på børnehjem og/eller bortadopteret.
Kampen mellem moral og hykleri, fordomme og frisind har altid præget synet på seksualitet og moderskab. Ugifte mødre blev helt op i 1960’erne betragtet som umoralske og uansvarlige væsener – selvom hele ti procent blev født uden for ægteskab og cirka halvdelen af brudene var gravide.
Hvor moderskabet tidligere var et skæbnevilkår, kvinder måtte tage på sig, er det i dag et valg, den enkelte selv træffer. For ikke så mange årtier siden gjorde en graviditet en ung kvinde forlegen, i dag viser hun stolt sin mave frem. I takt hermed er kvinders og børns vilkår og rettigheder blevet sikret gennem reformer ført an af visionære ildsjæle og organisationer. Mødrehjælpen har været central i hele denne udvikling og haft en uvurderlig rolle – både for samfundet og for den enkelte kvinde, der har fået hjælp.
Mødrehjælpen begyndte som velgørende hattedamers filantropiske arbejde, og blev i 1939 en statslig organisation, som tog vare på læge- og jordmoderhjælp til både gifte og ugifte kvinder. Samtidig havde organisationen ansvar for både faderskabssager og abortsager. Mødrehjælpen blev udskældt af læger i halvtredserne for at være give alt for mange tilladelser til abort, og lige så udskældt af unge kvinder i tresserne for det modsatte. Synet på abort var skiftet.
Den statslige Mødrehjælp blev nedlagt i 1976 – med Bistandsloven – men genopstod i 1983 som privat organisation med socialrådgiver Hanne Reintoft i spidsen. Unge kvinder fik stadig børn og havde brug for mere hjælp og støtte end det offentlige tilbød.
I dag er Mødrehjælpen et anker for masser af unge mødre, som her henter støtte til at komme i gang med en uddannelse, komme ud af et voldeligt forhold, få styr på økonomien osv. osv.
Økonomiske analyser viser, at investeringer i enlige mødres uddannelse sparer det offentlige for enorme summer på længere sigt. Blandt andet derfor er organisationen er et spændende bud på, hvordan private organisationer med både frivillig og professionel arbejdskraft og kommunale institutioner i fællesskab kan udvikle socialpolitikken i den moderne velfærdsstat.
Foredraget bygger på den anmelderroste bog Moderskab og Mødrehjælp. Kristeligt dagblads forlag, 2014.
Pia Fris Laneth 