Pia Fris Laneth fortæller 150 års Danmarkshistorie som en familiekrønike, hvor vi følger kvinderne på familiealbummets gul-brune billeder og hører deres fantastiske historie
I slutningen af 1800-tallet mente skolefolk og læger, at det var ’unaturligt’ for piger at gå i gymnasiet, de havde ikke hjerne til det og kunne blive sterile af at sidde stille og boge den.
I dag har piger overtaget drengenes tidligere rolle som ’bedst egnede’ skole- og gymnasieelever.
Hvad er der dog sket?
Biologien har ikke forandret sig — men det har samfundet.
Især kvinderne.
Lilly i teatret
Teaterforestillingen Lillys Danmarkshistorie turnerer for fulde huse landet over:
Uddrag
Bogen udkom den 8. november 2006 på Gyldendals forlag. Den kan købes i boghandlere landet over eller på nettet hos bl.a. Gyldendal. Læs nogle uddrag her:
Indledning
Vorbasse-Hejnsvigs moralister
Damerne organiserer sig
Alle artikler føres
Sange fra land og by
Alliancen mellem staten og husmødrene
Ulykkelige omstændigheder
Solnedgang i gult, turkis og rødt
I løbealderen
Skolekjolens tid
Gamle mandefag bliver nye kvindefag
Pressen skrev om bogen:
Pia Fris Laneth har tilføjet dansk historieskrivning et vægtigt og underholdende værk, der væver forfatterens familiekrønike i fire generationer sammen med kvindelivet i det danske samfund fra 1880 til 2000. Det er ’Krøniken’ uden vaseline på linsen.«
Maria Tetzlaff, Politiken
»En storslået, subjektivt erindret, historisk belæst og medrivende forvandlingskugle, hvori fire generationers hverdag, fødsler og død, drømme og bristede illusioner, tro og skiftende moral udspiller sig. Det er små fortællinger i en stor fortælling om ufattelige forandringer.«
Birgitte Possing, Information
»Iskolde facts kombineres med hjertevarme beretninger i ny danmarkshistorie… En tonstung cementering af, at dansk kvindehistorie aldrig har været et ligegyldigt appendiks.«
Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten
»Udviklingen fra kraftige korsetter og senere torpedoformede bh’er over rødstrømpernes frit udfoldede kropssprog under den hjemmefarvede herreundertrøje til vor tids kropskontrol og kosmetiske kirurgi … Som så meget andet i Pia Fris Laneths Lillys Danmarkshistorie er denne springende udvikling fortalt med humor og dynamik.«
Eva Pohl, Berlingske Tidende