FOREDRAG – Fra idealkvinde til museumsgenstand
Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer.
I løbet af 1900-tallet gjorde staten og kvindeorganisationerne en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring – først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes! Otte ud af hundrede spædbørn døde i begyndelsen af 30’erne, mens ’kun’ fire ud af hundrede spædbørn døde i begyndelsen af 50’erne. Husmødrene var med rette stolte af deres livsgerning.
Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders domæne, de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på pensionat – og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig.
I 1960 var der 860.000 hjemmegående husmødre. I dag er der 17.000 og husmoderen sat på museum, husarbejdet blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og dermed et minefelt i ægteskabet. Hjemmelavet mad er udskiftet med fastfood, antallet af fede danskere stiger og det samme gør antallet af mennesker med hjerteproblemer og sukkersyge. Samtidig er der gået status i at lave tidskrævende kokkefin mad af gode råvarer afsluttet med en lækker Blomsterberg-dessert.
Hvordan hænger det sammen?
Foredraget sammenfletter sundhedspolitik og familiepolitik med familiehistorier om mad til hverdag og fest, mistro til læger og tiltro til landsbyens kloge mand.
Foredraget bygger blandt andet på Pia Fris Laneths essay Hjerteanliggender i antologien Kvinders hjerter samt Lillys Danmarkshistorie.
Pia Fris Laneth 