Husmødrenes historie – fra idealkvinde til museumsgenstand

FOREDRAG – Fra stemmeret til statsminister

For godt 100 år siden fik kvinder og tyende stemmeret. Først til kommunevalgene i 1908, så til Folketinget i 1915. Det var en ordentlig øretæve til det patriarkalske system, hvor kvinder var underlagt mænd hele livet – først faderen, så husbonden og til sidst ægtemanden. Husbond herskede ikke kun over sin kone, men over hele sin husholdning, han havde ret til fysisk at afstraffe både sit mandlige og kvindelige tyende.

Mandligt tyende — bondekarle og håndværkersvende, der boede hos deres mester — fik stemmeret samtidig med kvinderne. Men Husbonds revselsesret over for tyendet blev først afskaffet i 1921. Og kvinder fik først forældremyndighed over børn født i ægteskabet i 1922.

Tjenestepigeforening-i-Sondermarken-550
Tjenestepigeforeningen i Søndermarken 1909. Arkivfoto

De første 25 år, kvinder havde stemmeret til Folketinget, blev kun 7 kvinder valgt ind. Med teologen Bodil Koch i spidsen skabte Folkevirke i 50’erne en tværpolitisk oplysningsbevægelse, der fik engageret kvinder i politik.

Antallet af kvindelige folketingsmedlemmer tog et tigerspring fra 11 til 17 procent i 1971 — og i dag er næsten 40 procent af folketingsmedlemmerne kvinder, statsministeren og adskillige partiformænd er kvinder.

Vores formødres valgretsbevægelse mente, at kvinders bedre moral, kærligere sind og særlige erfaringer fra hjemmet ville gavne politikken til hele samfundets bedste.

Men er det gået sådan?

Foredraget bygger på bogen Lillys Danmarkshistorie og Pias mange år som politisk-økonomisk journalist.

Find flere foredrag med Pia Fris Laneth

Reklamer