Vidende, skarp, humoristisk, samlende

Pia har ofte fungeret som en særdeles kyndig og værdsat ordstyrer, både i større forsamlinger og til mindre debatmøder, workshops m.m. – blandt andet på: Kommunale seminarer, fagbevægelsens konferencer, Aktive kvinders generalforsamlinger, dagskurser arrangeret af Center for Frivilligt socialt Arbejde, Dansk Flygtningehjælp, Kirkens korshær m.fl.

Hun kombinerer en bred historisk og aktuel viden inden for økonomi og politik med en skarp sans for dilemmaer og konflikter og en charmerende evne til at få folk til at lytte til hinanden, gå i dialog og skabe resultater.

Pia er uddannet cand. adm. pol. på Københavns Universitet og har arbejdet som journalist i mere end 30 år, herunder på Danmarks Radio og på Dagbladet Information som politisk-økonomisk journalist, featureskribent, samt indlands- og udlandsredaktør.

Siden 2009 har hun arbejdet som selvstændig forfatter, filminstruktør og debattør.

Har du brug for en ordstyrer eller en mødeleder, som kan sit stof, så kontakt Pia her.

Reklamer