Alliancen mellem staten og husmødrene

Lillys Danmarkshistorie: Uddrag af kapitel 14

150
Skolekøkkenet på Hans Tavsensgade på Ydre Nørrebro i København i begyndelsen af nittenhundredetallet. Fra det tidspunkt sneg et nyt fag sig ind på pigerne skoleskema: ordenssans, hygiejne og ‘nærende, velsmagende mad til billigste pris’.

I 1934-35 begyndte Lilly at skrante, og Misse bragte hende til byens kloge mand. Han kendte symptomerne og stillede diagnosen: engelsk syge, der skyldes mangel på D-vitamin, som man får i fed fisk og hele æg. Men frem for disse dyre fødevarer ordinerede den kloge mand en helt anden medicin: Hver aften skulle Misse sætte Lilly med bar ende på jorden, så den kunne trække sygdommen ud af hende, og bagefter skulle hun bade Lilly i vand, der var opvarmet af en gloende hestesko.

I 1930’ernes Danmark!

Lilly huskede, at hun fik meget ondt og græd — og var til sin død sikker på, at kuren gav hende den urinvejsinfektion, som senere i livet udviklede sig til en alvorlig nyresygdom.

Min mor var bare en ud af mange, der fik svækket knoglebygning af for få D-vitaminer i maden. Engelsk syge var en konsekvens af udbredt fattigdom, men skyldtes også uvidenhed. Misse har næppe hørt ord som ‘ernæring’, ‘proteiner’ og ‘vitaminer’ i skolen, og som voksen fortsatte hun med at lave sin barndoms husmandskost.

I dag har ‘husmandskost’ fået en sund, robust klang — men dengang var det synonymt med ensidig ernæring. Kitty og Lilly voksede op på fedtemadder — de fik dem i skolemadpakken drysset med puddersukker, og “det var fint, hvis der en sjælden dag kom ost på,” mindes Kitty. Hjemme bestod måltiderne hovedsageligt af havregrød, byggrød og boghvedegrød, kærnemælkssuppe og sagosuppe, øllebrød og brødbudding — og på gode dage lagde grønkålssuppe eller gule ærter en mættende bund for stribet flæsk eller medisterpølse, serveret med masser af kartofler og sovs. Kål hørte også til i min mormors køkken, men egnens sandede jord medvirkede til, at andre grøntsager kun langsomt sneg sig ind på hendes middagsbord.

Forestillingen om kvinders naturlige evner for husarbejde og børnepasning gik hånd i hånd med konstateringen af, at kvinder ikke intuitivt selv fandt ud af at holde liv i deres spædbørn, tilberede sund mad til familien og undgå bakteriekollektiver i køkkenet.

For at rette op på den almindelige uvidenhed om ernæring, hygiejne og spædbørns behov gjorde staten en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring. Denne moderopdragelse udviklede sig over mange årtier i stærk alliance med kvindebevægelsen. Allerede i begyndelsen af århundredet oprettede Dansk Kvindesamfund husholdningskurser, blandt andet for ubemidlede husmødre — “har man lært at lave mad på Dansk Kvindesamfunds kurser, sparer man 25 øre på hver krone,” pralede iværksætteren, Birgitte Berg. En anden af fagets pionerer, Magdalene Lauridsen, satte skub i vandrelærerindebevægelsen, hvor lærerinder drog fra sted til sted og underviste på landboforeningernes husholdningskurser.

Uddrag af Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års Danmarkshistorie som en familiekrønike, hvor vi følger kvinderne på familiealbummets gul-brune billeder og hører deres fantastiske historie.

Indledning
Vorbasse-Hejnsvigs moralister
Damerne organiserer sig
Alle artikler føres
Sange fra land og by
Alliancen mellem staten og husmødrene
Ulykkelige omstændigheder
Solnedgang i gult, turkis og rødt
I løbealderen
Skolekjolens tid
Gamle mandefag bliver nye kvindefag